Den danske transportgigant DSV har sikret samtlige godkendelser til et opkøb af det tyske transportselskab DB Schenker.

Det oplyser DSV i en børsmeddelelse tirsdag morgen.

I sidste uge fik DSV godkendt opkøbet af EU-Kommissionen, og tirsdag er en indsigelsesperiode i USA udløbet.

Det betyder, at selskabet nu har fået endeligt grønt lys, og aftalen ventes derfor gennemført 30. april i år.

Det var i september sidste år, at DSV meddelte, at selskabet ville købe DB Schenker af Deutsche Bahn for omkring 107 milliarder kroner.

Sammenlægningen vil gøre selskabet til verdens største logistikselskab målt på omsætning.

Schenker og DSV vil få en samlet omsætning på omkring 293 milliarder kroner, hvis man kigger på 2023-tallene.

DSV, der står for De Sammensluttede Vognmænd, blev grundlagt af ni selvstændige vognmænd tilbage i 1976.

Siden har selskabet vokset sig til en global transportvirksomhed, hvilket er sket gennem en lang række opkøb.

I 2019 foretog DSV eksempelvis opkøbet af schweiziske Panalpina for omkring 37 milliarder kroner, og nu er endnu et kapital føjet til med købet af tyske Schenker for næsten det tredobbelte beløb.

DSV har omkring af 75.000 ansatte i over 80 forskellige lande. Lagt sammen med Schenker kommer selskabet til at råde over 147.000 ansatte i over 90 lande.

Opkøbet af DB Schenker er langt det største, som DSV nogensinde har foretaget, og det skriver sig desuden ind i dansk erhvervshistorie som et af de største.

Schenker blev officielt sat til salg af Deutsche Bahn i december 2023. I den efterfølgende tid meldte flere selskaber sig på banen som interesserede købere, herunder det danske rederi Mærsk.

I sommeren 2024 trak Mærsk sig dog fra budkampen, da en nærmere gennemgang havde fundet udfordringer med integration af virksomheden.

Til sidst var der kun DSV og kapitalfonden CVC Capital Partners tilbage som mulige købere, og det faldt i sidste ende ud til dansk side.

/ritzau/

God morgen og velkommen til tirsdagens hurtige Business-overblik, mens påsken nærmer sig.

I dag runder vi blandt andet:

• Selskabsprognoser kan blive rene skud i tågen
• USA gør klar til told på chips og medicin med nye undersøgelser
• Industridrømme og toldmure: Sådan vil Trump holde sine løfter og vinde kampen mod kæmpe underskud
• Handelskrig kan oversvømme Europa med kinesiske varer

Men vi begynder med en helt anden facet af handelskrigen.

God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business!

Dagens hovedhistorie

EU-topfolk skal udskifte telefon og pc før USA-besøg

EU udstyrer nu sine topembedsmænd, der skal deltage i møder i Den Internationale Valutafond og Verdensbanken i USA, med gammeldags mobiltelefoner og helt basale, bærbare computere af frygt for spionage.

Det er samme metode, der bruges under rejser til Ukraine og Kina, fordi vanlige smartphones og bærbare risikerer at blive udsat for russisk eller kinesisk overvågning, skriver den britiske finansavis Financial Times.

»De er bange for, at USA trænger ind i Kommissionens systemer,« siger en kilde til avisen.

Tre EU-kommissærer rejser til Washington for at deltage i møderne i de to organisationer 21.-26. april, og EU-Kommissionen bekræfter, at den for nylig har opdateret sine sikkerhedsråd om USA, men at ingen særskilte instrukser om at bruge gammeldags mobiltelefoner er givet på skrift.

Alle EU-ansatte rådes officielt til at slukke deres telefoner ved grænsen til USA og lægge dem i et særligt omslag for at beskytte dem mod spionage, hvis de efterlades uden opsyn.

Det skriver vi om

1. Industridrømme og toldmure: Sådan vil Trump holde sine løfter og vinde kampen mod kæmpe underskud

Den amerikanske præsident vil opnå fem ting for USAs økonomi med sin handelskrig. Men hvordan går det egentlig? Læs historien her.

2. Fagboss i hårdt angreb på Vanopslagh: »Man bliver ikke voksen af at tage et pænt jakkesæt på«

Det er useriøst, at de blå partier og erhvervslivet vil sænke skatten og skære i den offentlige sektor. Det mener landets mest magtfulde fagforeningsleder, Morten Skov Christiansen, der er dybt bekymret for danskernes opbakning til at bruge milliarder på Forsvaret. Læs historien her.

Det bør du også læse

Du må gerne gå i panik. Men læs lige det her, inden du sælger dine aktier og lægger dig i fosterstilling

Det gør ondt at se blodrøde tal på sine aktier, men det gør også ondt i mine øjne, når jeg læser, at folk er på nippet til at sælge deres portefølje i panik. Her er fire grunde til, at jeg har beholdt alle mine aktier trods turbulens. Læs historien her.

Det skriver andre medier om

1. Selskabsprognoser kan blive rene skud i tågen

Det bliver ualmindeligt vanskeligt for børsnoterede selskaber at fremlægge kvalificerede prognoser i de kommende kvartalsregnskaber, og investorerne risikerer, at virksomhederne må trække deres prognoser tilbage, fordi de ikke aner, hvordan handelskrigen vil ramme dem. Det vurderer flere analytikere over for Finans. »Normalt vil man nedjustere forventninger, men jeg forventer, at flere virksomheder tager skridtet videre og simpelthen helt dropper forventningerne i en periode,« siger Frank Øland, chefstrateg hos Danske Bank. Finanstilsynet understreger, at virksomhederne skal komme med et bud.

2. USA gør klar til told på chips og medicin med nye undersøgelser

USAs regering gør klar til at indføre straftold på computer- og mobilchips samt importeret medicin, efter at handelsministeriet har indledt undersøgelser af markederne, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Der er fokus på chips og produktionsudstyr samt på medicin og medicinske ingredienser, herunder færdige produkter. Sydkoreas regering oplyste tirsdag morgen, at den øger sin støttepakke til chipindustrien fra 26 til 33 billioner won (151,8 milliarder kroner) som følge af truslerne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

3. Handelskrig kan oversvømme Europa med kinesiske varer

USAs handelskrig risikerer at oversvømme Europa med kinesiske varer, der ikke længere kan afsættes i USA. Det er ifølge Børsen frygten hos flere virksomheder, der derfor forbereder sig på turbulens, fordi Kina ventes at dumpe priserne for at slippe af med sine varelagre. Der er dog endnu ikke tegn på, at det sker, og meget afhænger af EUs modsvar på en mulig, stor tilstrømning af varer fra Kina.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

• Dow Jones: +0,78 procent
• S&P 500: +0,79 procent
• Nasdaq: +0,64 procent

Asien – indeks tirsdag kl. 7.15:

• Japan Nikkei: +1.03 procent
• Hongkong Hang Seng: +0,19 procent
• Kina CSI Shanghai: -0,07 procent

Tak, fordi du læste med, og rigtigt god tirsdag!

»MY POLICIES WILL NEVER CHANGE.«

Sådan lød det klart og tydeligt fra Donald Trump i forrige uge i et opslag på hans sociale medie Truth Social. Budskabet bragede afsted, blot to dage efter at Trump havde fremlagt sin store toldplan på den såkaldte »befrielsesdag«.

Intet kunne få ham til at skifte retning. Heller ikke faldende aktiekurser.

Men man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Der nåede lige præcis at gå fem dage, før den amerikanske præsident vendte på toldtallerkenen.

Men modsat hvad mange investorer på forhånd forventede, var det ikke aktiemarkedet, der fik Trump på andre tanker.

For én særlig begivenhed kunne tyde på, at investorerne i hvert fald for nu har kigget det forkerte sted, når de har skullet vurdere den meget omtalte og såkaldte Trump-put.

Grøn mand gå, rød mand stå

For under Trumps første præsidentperiode stod det klart, at udviklingen på aktiemarkedet var et vigtigt og nærmest afgørende pejlemærke for Trumps førte politik.

Steg aktiemarkederne, var det et tegn på, at der skulle køres videre. Faldt aktierne, var det et tegn på at rette ind og holde igen. Med andre ord: Trump brugte udviklingen på aktiemarkedet til at måle sin succes.

Det er det, der er Trump-put. Det niveau – eller den situation – der tvinger Trump til at reagere og understøtte markedet.

Men i takt med at de amerikanske aktier er raslet ned hen over de seneste uger, mens præsidenten ufortrødent fortsatte sin handelskrig mod alt og alle, har troen på, at der faktisk eksisterer en Trump-put i Trump 2.0-administrationen, slået revner.

»Det, der har været til Trumps fordel, er, at vi ikke har kunnet se nogen svaghed i de hårde økonomiske nøgletal. Derfor har der indtil nu heller ikke været behov for at indløse den her Trump-put,« siger chefstrateg i Nordea Josephine Cetti.

Onsdag i sidste uge skete der dog noget.

For her besluttede Trump at udsætte sin »gengældelsestold« på alle lande med undtagelse af Kina i 90 dage. Op bragede aktierne. Hele ti procent steg det ledende S&P 500-indeks.

Men selvom aktieindekset på få dage frem mod onsdagen var faldet med 12 procent, kan der være en anden forklaring på, hvorfor Trump på netop det tidspunkt valgte at reagere og – måske – udløse Trump-putten.

Og her spillede obligationsmarkedet – et marked på mere end 200.000 milliarder kroner – en helt særlig rolle.

Obligationsmarkedet satte Trump på plads

For renterne på de lange amerikanske statsobligationer havde dagene forinden oplevet de kraftigste stigninger i flere år. Det var der flere årsager til, hvilket Berlingske tidligere har beskrevet.

Ifølge The New York Times har fire kilder med tæt tilknytning til præsidenten fortalt, at Trumps U-vending i særdeleshed skyldes udviklingen i renterne. Økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus Kevin Hasset var i sidste uge ude at sige, at udviklingen i obligationsmarkedet var med til at fremskynde beslutningen.

Dermed vandt finansminister Scott Bessent over handelsrådgiver Peter Navarro, der har været blandt de mest markante fortalere for toldkrigen, i magtkampen mellem Trumps nærmeste rådgivere. I hvert fald for nu, fortæller Josephine Cetti.

»Bessent skal jo ud og refinansiere amerikansk gæld for cirka 3.000 milliarder dollar, da mange af de korte obligationer udløber i løbet af 2025. Derudover skal de udstede nye obligationer, som der også skal være købere til. Og det kræver, at han har gode kort på hånden i forhold til at kunne refinansiere til en noget lavere rente end nu,« siger hun og fortsætter:

»Hvis investorerne af frygt for, hvad der kommer til at ske med den amerikanske økonomi på grund af handelskrigen, hverken vil have amerikanske aktier, dollaren eller i særdeleshed amerikanske statsobligationer, så vil han skulle betale en meget højere rente på den gæld.«

Det vil tynge det budget, som Scott Bessent lige nu sidder og planlægger, men også almindelige amerikanere og virksomheder vil blive ramt af de høje renter.

Obligationsmarkedet – med hjælp fra Bessent – satte ifølge Josephine Cetti Trump på plads.

»En flok fucking obligationshandlere«

Et andet godt eksempel på den magt, som obligationsmarkedet har, var, da Bill Clinton som præsident under en briefing om den økonomiske politik stille udbrød: 

»(...) så du fortæller mig, at mit programs succes og mit genvalg afhænger af Federal Reserve og en flok fucking obligationshandlere.«

Fører politikerne en uansvarlig finanspolitik og økonomisk politik, er det eneste, der for alvor kan sætte dem på plads, obligationsmarkedet, fortæller Josephine Cetti.

»Så vil de bare kræve en meget højere rente og dermed disciplinere politikerne ad den vej,« siger hun.

Nogenlunde samme konklusion kom chefstrateg i den tyske finansgigant Allianz Mohamed A. El-Erian frem til.

»Ville det blive Kongressen, præsidentens rådgivere, virksomhedslederne, retssystemet, markederne eller noget andet? Nu fik vi svaret: Det er statsobligationsmarkedet,« sagde han ifølge Yahoo Finance.

Det har sat spekulationer i gang om, at de såkaldte bond vigilantes – groft oversat obligationsvagthunde – er på vej tilbage ind i markedet.

»Den ultimative lakmustest«

Hos Danske Bank hæfter chefanalytiker Frederik Romedahl Poulsen sig særligt ved timingen af Trumps U-vending onsdag aften.

»Det er interessant, fordi torsdagen bød på auktionen af nye amerikanske 30-årige statsobligationer. Og det er den ultimative lakmustest for en administration. Her vil det tydeligt kunne ses i efterspørgslen, hvis investorerne indregner en politisk usikkerhed, der trækker ud i fremtiden,« siger han.

Chefanalytikeren fortæller, at efterspørgslen faktisk var rigtig pæn, og det viser ifølge ham, at statsobligationsmarkedet trods alt ikke er faldet helt fra hinanden.

»Men det er også værd at huske på, at renterne er steget på det seneste. Og det betyder, at afkastpotentialet er forbedret. Så det har nok også ansporet den pæne efterspørgsel,« forklarer han.

Ligesom Josephine Cetti kommer Frederik Romedahl Poulsen heller ikke uden om Scott Bessent. Finansministerens forsøg på at presse renterne ned kommer nemlig også til syne i den måde, som obligationerne er blevet udstedt på.

For ligesom sin forgænger, Janet Yellen, har han – trods frygt for det modsatte – valgt at udstede flere korte obligationer.

»Det medvirker til at holde de lange renter lavere. For hvis man havde øget udbuddet af de lange obligationer, ville det presse kurserne ned og renterne op,« forklarer chefanalytikeren fra Danske Bank.

Tax Day-turbulens?

En af årsagerne til, at renterne på de lange amerikanske statsobligationer de seneste uger er banket op, er, at hedgefonde, der har spekuleret i renteudviklingen, pludselig er blevet ramt af de faldende priser og derfor har måttet lukke flere positioner. Den såkaldte basis trade.

Og selvom Frederik Romedahl Poulsen endnu ikke ser tegn på en fortsat udvikling på det punkt, er der alligevel lidt ekstra spænding i denne uge.

Noget af det, der er afgørende for, at denne basis trade fungerer, er, at finansieringsmulighederne er stabile. Og i denne uge kan likviditeten – altså tilgængeligheden – af dollaren komme under pres

Tirsdag er nemlig Tax Day i USA. Og det betyder normalt, at amerikanerne trækker dollar ud af bankerne – og dermed tærer på likviditeten.

»Spørgsmålet er derfor, om der kommer lidt mere forsigtighed i långivningen til blandt andet hedgefondene. Hvis likviditeten i dollaren bliver lavere, kan vi risikere at se hedgefondene igen begynde at afvikle den her basis trade,« siger Frederik Romedahl Poulsen.

Det er umuligt ikke at blive totalt forvirret over de mange skiftende meldinger fra Donald Trumps og hans regering om told og handelskrig med hele verden.

Men bag det, der på overfladen kan virke vanvittigt, findes der ifølge Trump en plan.

En plan for at levere på fem områder, som han og republikanere i høj grad vandt valget på.

Berlingske har skåret igennem larmen og taget temperaturen på de reelle resultater af præsidentens politik.

Lavere handelsunderskud

En af de store årsager til Donald Trumps told illustreres måske bedst ved de oprindelige toldsatser, som Donald Trump i begyndelsen af april fortalte om på et pressemøde i Rosenhaven bag Det Hvide Hus.

Her indledte han handelskrigen med argumenter om, at USA bliver »røvrendt« af sine handelspartnere. Derfor ville han indføre en form for genkendelsestold, fortalte han.

»I årtier er vores land blevet plyndret og voldtaget af lande både tæt og langt væk, både ven og fjende,« lød det fra Donald Trump.

Sådan går det:

Logikken er, at jo større det amerikanske handelsunderskud med et land, jo mere har landet snydt USA. Og Trump har i over 40 år været overbevist om, at USAs handelsunderskud med andre lande er skadelig for den amerikanske økonomi og industri.

Derfor vil han mindske det.

Mange af de toldsatser, han præsenterede med et papskilt og en stor rapport, stemte overens med USAs handelsunderskud på varer divideret med vareeksporten til USA.

Flere eksperter har dog påpeget over for Berlingske, at det regnestykke ikke giver mening og ikke siger noget om toldsatser.

De kaldte det blandt andet »grundlæggende skørt« og »totalt vanvid«.

»Det er så mærkeligt, så jeg næsten ikke kan beskrive det. Trumps logik er, at USAs handelsunderskud med en samhandelspartner kun kan skyldes, at handelspartneren snyder på vægten. Det er helt skørt,« lød det fra overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard.

Vejen til målet:

Siden har Donald Trump meldt ud, at EU får en told på ti procent i stedet for 20 i de næste 90 dage. Det vil dog stadig ikke mindske det amerikanske handelsunderskud, vurderer Philipp Schröder, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

Han påpeger samtidig, at Trump ikke tager tjenesteydelser med i regnestykket.

»Det burde man gøre, for her har USA faktisk nogle produkter på hylden, som andre gerne vil have. De har alt fra Starbucks til Netflix og Facebook,« siger han.

Han regner med, at handelsunderskuddet tværtimod vil vokse fremover, fordi man lige nu prøver at hente masser af varer ind i USA, før tolden rammer.

»USA har dybest set ikke det problem, man har gjort det til. Man skal være attraktiv nok til, at andre gerne vil investere i økonomien. USA har gjort sig mindre attraktiv for investeringer. Det vil sige, at hele økonomien klarer sig dårligere,« siger Philipp Schröder.

Mere produktion i USA

Mange af Donald Trumps kernevælgere kommer fra områder, hvor der tidligere var mange industriarbejdspladser, som i de seneste årtier er flyttet ud af landet.

Præsidenten ønsker samtidig at være »uafhængig« af Kina og andre lande.

Derfor vil han flytte industri og produktion til USA for at skabe arbejdspladser og gøre landet selvforsynende.

En undersøgelse blandt amerikanerne i Financial Times viser, at der er stor opbakning i befolkningen til den linje. 80 procent mener således, at USA ville være et bedre land, hvis der var flere industriarbejdspladser.

Til gengæld svarer blot 23 procent, at de selv vil have et industrijob.

Sådan går det:

Høje toldmure og isolation af USA vil godt kunne skabe en større produktion i USA, vurderer Philipp Schröder.

»Det vil sagtens kunne sørge for, at der i princippet kunne opnås produktion af nogle ting, man plejer at handle sig ud af,« siger han.

Han påpeger dog omvendt, at der er en grund til, at mange varer ikke produceres i USA. De bliver simpelthen dyrere og dårligere af, hvis man ikke udnytter, at der er højere produktivitet i andre lande.

»Det er derfor, man importerer produkterne. Det vil sige, at man godt kan lave de samme produkter i USA, men dårligere og til en højere pris,« slår han fast.

Tager man en iPhone som eksempel, vil Apple kunne producere dem i USA omkring 2028, siger Dan Ives, der er analytiker i investeringsbanken Wedbush Securities, til nyhedsbureauet AP.

Han vurderer dog, at prisen i så fald vil stige fra 1.000 dollar (6.500 kroner) for en ny iPhone til mere end 3.000 dollar (19.700 kroner).

»Ideen om at lave iPhones i USA har ikke en chance,« siger Dan Ives.

Vejen til målet:

Dommen fra Philipp Schröder over Donald Trumps planer om at bruge told til at skabe vækst og arbejdspladser i industrien i USA er benhård:

»Det kommer ikke til at ske. Hvis vi ser en relokation af produktion til USA, bliver det højautomatiseret. Der er ikke en overflod af billig arbejdskraft i USA,« lyder det.

Han påpeger, at der er høj beskæftigelse i USA, og at der derfor ikke kan findes den nødvendige arbejdskraft til at føre det ud i livet.

»Man kan ikke tage en topprogrammør fra Silicon Valley og bede ham lime gummisko sammen. Det er ikke smart for økonomien,« siger Philipp Schröder.

Opgør med Kina

Konflikten med Kina går mange år tilbage og kunne også ses i Donald Trumps første valgperiode. Efter præsidentens indsættelse i januar er retorikken skærpet yderligere.

Derfor kommer den sandsynligvis også fremover til at betyde meget, og målet for Donald Trump er at stoppe det globale syn på Kina som hele verdens fabrik.

Sådan går det:

Handelskrigen mellem Kina og USA er eskaleret mere og mere. Donald Trump har forhøjet tolden, Xi Jinping har svaret tilbage, og den amerikanske præsident har nu pålagt varer fra Kina en told på 145 procent.

Det gælder dog ikke mikrochip, computere og smartphones, blev det meldt ud af Trump-administrationen lørdag.

De amerikanske techgiganter er nemlig dybt afhængige af produktion i Kina. Et eksempel er Apple, der ifølge CNBC producerer over 80 procent af dets produkter i landet.

Søndag uddybede handelsminister Howard Lutnick dog, at varerne alligevel vil blive pålagt en for nu uspecificeret told i en snarlig fremtid.

Samme aften slog Donald Trump fast, at »ingen kommer til at undslippe« toldsatserne.

»Især ikke Kina, som med længder behandler os værst!,« skrev præsidenten i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Han gentog igen, at USA fremadrettet er nødt til at fremstille produkter i USA for ikke »at blive holdt som gidsler« af andre lande som Kina.

Vejen til målet:

Forvirringen er stor blandt amerikanske skribenter og analytikere, der har svært ved at forudsige, hvad der sker nu. For hvad vil Trump egentlig konkret gøre mod Kina?

Kina og USA er lige nu bundet tæt sammen, hvilket gør, at begge lande kan komme til at lide i handelskrigen.

Fra Donald Trumps side er fortællingen, at alt går som planlagt. Løsningen bliver hans store evne til at forhandle, lyder det.

»Det her udspiller sig præcis, som vi tænkte, det ville gøre. Vi har muligvis udsigt til 90 aftaler på 90 dage her,« lød det søndag fra Peter Navarro, en af Donald Trumps toprådgivere.

Flere steder sættes der dog store spørgsmålstegn ved udsigterne til, at Donald Trumps planer lykkes. Det vil derfor være en af de største forhandlingsopgaver, han nogensinde har stået overfor, vurderer CNN's korrespondent i Det Hvide Hus Stephen Collinson i en analyse.

»Den slags succesrate i at forhandle handelsaftaler, som normalt tager årevis, ville være bemærkelsesværdig, hvilket er årsagen til, at mange analytikere ikke tager de bombastiske udmeldinger fra Trump-administrationen om tilbud fra udenlandske lande for pålydende,« skriver Stephen Collinson.

Bedre statsfinanser

Den amerikanske statsgæld er steget dramatisk siden årtusindskiftet og er i skrivende stund på 36.100 milliarder dollar, hvilket Donald Trump er dybt utilfreds med.

Derfor lovede han i valgkampen at nedbringe gælden ved at indføre told og dermed få flere penge i statskassen.

»Det kommer til at gå meget hurtigt,« lød garantien.

Sådan går det:

Tolden er indført, men det er stadig for tidligt at sige noget om gevinsten for de amerikanske statsfinanser.

Til gengæld har republikanerne med Donald Trump i spidsen lavet et budgetforslag, der skal gøre det muligt at indføre enorme skattelettelser og hæve gældsloftet med 4.000 milliarder dollar.

Det taler altså ikke i retning af økonomisk genopretning eller nedbringelse af gælden.

Præsidenten har dog oprettet en effektiviseringsenhed kaldet »DOGE« til at skære i statens bureaukrati, som allerede har annonceret titusindvis af fyringer i det offentlige.

Fyringerne kan endnu ikke aflæses på statsfinanserne i årets første tre måneder, hvor underskuddet kun er blevet større.

Vejen til målet:

Ifølge Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, står de statslige underskud til at blive mellem fem og syv procent af BNP »så langt øjet rækker«.

Og det vil forhøjede toldsatser ikke ændre på, mener han. Told udgjorde nemlig kun to procent af den amerikanske stats indtægter i 2024.

Derfor tror Ulrik Bie heller ikke på, at det vil lykkes Donald Trump at nedbringe statsgælden.

For der er kun to måder at gøre det på.

»At hæve skatterne og/eller skære i de store velfærdsprogrammer. Trump vil ingen af delene,« siger den økonomiske redaktør.

Lavere renter og inflation

Et af Donald Trumps mest afgørende løfter i valgkampen var at nedbringe leveomkostningerne for den almindelige amerikaner.

De stigende priser på dagligvarer skulle nedbringes, og centralbankens rente skulle falde.

Sådan går det:

Indtil videre går begge ting den forkerte vej.

Inflationen steg med 0,2 procentpoint til 2,7 procent fra februar til marts, og ifølge en lang række eksperter kommer udviklingen ikke til at stoppe der.

At al eksport til USA pålægges told vil nemlig betyde, at varerne i de amerikanske supermarkeder bliver dyrere.

Tre chefer i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, advarede i sidste uge om, at inflationen kan nå helt op omkring fire procent i år.

Det står samtidig i vejen for, at Federal Reserve kan sætte renten ned, fordi det kun vil skubbe yderligere til inflationen.

Donald Trump er altså havnet i en giftig spiral, hvor både forbrugerpriser og renter udvikler sig lige modsat af, hvad præsidenten stillede sine vælgere i udsigt.

Vejen til målet:

Det hele er dog midlertidigt og en del af planen, har forsvaret lydt fra Donald Trump, når han er blevet forholdt de uheldige tal.

På sigt vil hans politik nemlig betyde, at flere virksomheder flytter produktion til USA, hvorefter priserne vil falde.

Men er der virkelig hold i det argument?

Ikke hvis man spørger Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit og ekspert i de amerikanske markeder.

Ifølge ham kommer Donald Trumps politik, uanset hvordan man vender og drejer det, til at betyde højere forbrugerpriser.

»Alt, han gør, kommer til at gøre de fleste varer dyrere. Ingen økonomer, som jeg kender til, vil blåstemple Trumps argumentation,« siger Frederik Engholm.

Heller ikke på lang sigt – selvom det lykkes at få flyttet produktion til USA – tror han på, at handelskrigen kommer til at få det resultat, som Trump håber.

»Varerne bliver lige nu produceret der, hvor det er billigst. Og det er svært at se for sig, at amerikanerne nogensinde kommer til at kunne konkurrere med Kina på løn og omkostninger i industrien,« siger chefstrategen.

Den eneste mulighed for at nå målet er, at USAs økonomi kommer til at gå så meget i stå, at inflationen falder, og Federal Reserve må sænke renterne for at skabe aktivitet.

»Men priserne kommer ikke til at falde på dagligvarer, det kommer primært til at ramme tjenesteydelserne. Det er bare ikke det, som Trump har lovet sine vælgere,« siger Frederik Engholm.

Landets største industrielle CO2-udleder, Aalborg Portland, fik sidste år reduceret sin udledning med 16 procent svarende til 269.000 ton CO2.

Det betyder, at cementproducenten siden 2021 har skåret over en tredjedel - 36 procent - af sin årlige udledning. Det oplyser virksomheden tirsdag.

- Vi har levet op til vores egen målsætning for 2024, siger Michael Lundgaard Thomsen, der er virksomhedens direktør for eksterne anliggender.

Ifølge virksomheden svarer den samlede reduktion til den årlige udledning fra 73.000 danskere.

En stor del af Aalborg Portlands energiforbrug kommer fra store ovne, der skal kunne varme kridt op ved 1500 grader for at kunne lave cement.

Derfor har brændslerne, der bliver brugt, været et stort fokus de seneste år for at få nedbragt klimaaftrykket.

Næsten to tredjedele af reduktionen i den tre år lange periode er sket, fordi den har erstattet fossile brændsler med alternative brændsler.

Det betyder, at eksempelvis olie og kul er skiftet ud med industriaffald eller biomasse i form af skaller fra cashewnødder.

Den resterende reduktion kommer dels fra mere bæredygtige produkter og dels fra markedseffekter.

Den sidste del dækker over en nedgang i salget, efter at produkterne blev pålagt en CO2-afgift. Det er dermed også det, som kaldes lækageeffekter.

Lækage er et begreb, der dækker over, at hvis højere afgifter eksempelvis rammer en produktion i Danmark, så risikerer man, at den samme vare bare bliver produceret et andet sted, uden at den samlede CO2-udledning falder.

Mange af virksomhedens CO2-reducerende tiltag er blevet igangsat, efter at den lavede en aftale med den daværende regering i 2020. Aftalen skulle føre til en reduktion på 660.000 ton CO2 i 2030.

- Det var baseret på de forudsætninger, der var dengang. For nogle år siden hævede vi så reduktionsmålet til 1,6 millioner ton, siger Michael Lundgaard Thomsen.

- For at komme derhen er det store element fortsat brændslerne, som kommer til at give et bidrag på cirka 900.000 ton. Når vi er færdige med de her biomassebrændsler, kigger vi også ind i brug af naturgas og biogas.

Det nyeste mål betyder, at Aalborg Portland vil reducere sin udledning med 73 procent inden 2030 i forhold til udledningen i 2021.

For at nå målet er virksomheden også i gang med at forberede byggeriet af et CO2-fangstanlæg, som ventes at stå klar i 2029.

I oktober sidste år kom det frem, at den har fået bevilget 1,6 milliarder kroner fra EU til anlægget.

/ritzau/

Kære læser.

Det føles, som om Donald Trump har sat sig bag rattet i en lastbil og er braget ind i aktiemarkedet med 300 kilometer i timen. Derfor forstår jeg godt, hvis panikken breder sig, og du har lyst til at sælge dine aktier.

Men inden vi allesammen sælger hele molevitten og sætter os hen i et hjørne for at surmule over vores tab, synes jeg lige, vi skal have nogle fakta på bordet.

Når du læser dem, så husk på, at jeg ikke er investeringsrådgiver, og hvis du har lyst til at sælge alle dine aktier, skal det stå dig frit for.

Lov mig bare, at du i det mindste gør det på et oplyst grundlag.

Jeg får nemlig nervøse trækninger, hver gang jeg læser et opslag på sociale medier fra nogen, der spørger ud i mængden, om de akut bør sælge alle deres aktier.

»Får stress! Bør jeg tage dem ud?« skrev en person eksempelvis i en Facebook-gruppe, jeg er medlem af, og viste sit urealiserede tab på aktier.

Jeg fik lyst til at svare en hel masse, men endte med at tie, fordi jeg havde for meget på hjerte.

Så her er, hvad jeg vil sige, næste gang jeg ser panikken brede sig.

#1 – Tab gør dobbelt så ondt

Jeg har selv set bundter af tusindkronesedler forsvinde fra min egen aktiebeholdning de seneste uger, og ja, det føles ærgerligt.

Men følelsen er fuldstændig forståelig. Flere studier i krydsfeltet mellem økonomi og psykologi har vist, at det gør dobbelt så ondt at tabe penge, som det føles godt at vinde dem.

Det faktum er meget sundt at have i baghovedet, inden man panikker mod udgangen på aktiemarkedet.

Og husk på, at du ikke har tabt penge, bare fordi din konto viser rødt. Det er først, når du sælger, at tabet bliver »virkeligt«.

#2 – Du står tilbage på perronen

Nu til det element, der vejer allertungest for mig og har gjort, at jeg ikke selv har solgt en eneste af mine aktier.

Vi skal spole tiden tilbage til onsdag i sidste uge for at finde det seneste skoleeksempel på, hvorfor paniksalg i mine øjne kan være dumt. Den dag havde Donald Trump kørt alt skyts i stilling til en hæsblæsende handelskrig.

Lad os lege med tanken om, at du klokken 16.30 onsdag kom hjem fra arbejde og straks solgte alle dine amerikanske aktier, fordi du syntes, det så lige lovligt dystert ud.

Tre timer senere skrev Donald Trump på sit eget sociale medie Truth Social, at han neddroslede sin handelskrig over for alle andre end Kina.

Det var som at give hvidt sukker til et lille barn, og aktiemarkedet spurtede i vejret.

Klokken 22.00, da markedet lukkede, ville du have misset over ti procent fremgang i S&P 500-indekset, fordi du paniksolgte et par timer tidligere.

Uheldigt? Ja, men det er ikke et enestående tilfælde.

Har man stået uden for det amerikanske aktiemarked i de ti bedste dage siden starten af 2020, har man fået et afkast, der er 47,5 procent lavere, end hvis man forblev investeret hele tiden.

Rigtig meget af aktiemarkedets gevinster bliver nemlig skabt på få dage, og det farlige ved at omsætte alle sine aktier til kontanter er, at man risikerer at stå tilbage på perronen, mens toget buldrer derudad, og det bliver dyrt at stige på igen.

Man kan selvfølgelig lave regnestykket modsat og se, hvor meget bedre man ville have klaret det, hvis man havde undgået de ti værste dage.

Men der er ingen, der kan time aktiemarkedet til perfektion, og fordi aktier historisk er steget meget mere, end de er faldet, holder jeg fast i det eviggyldige råd:

Time in the market beats timing the market.

Eller på mere letforståeligt dansk: Det er bedre at være investeret hele tiden end at prøve at købe og sælge på de rigtige tidspunkter.

#3 – Du er sikkert stadig i plus

Hvis du stadig overvejer at kaste dine aktier ud af vinduet, vil jeg gerne invitere dig en tur op i helikopteren, så du husker det større billede. Den tur tager jeg tit selv.

Selvom aktiemarkederne har fået nogle slag under Donald Trumps taktstok, så er de ikke bombet flere årtier tilbage. Langtfra.

De amerikanske aktier i S&P 500-indekset er i skrivende stund på samme niveau, som de var for godt et år siden ifølge data fra Bloomberg.

Donald Trump kan således ødelægge meget, men man har – som tingene er lige nu – hverken tabt eller vundet noget ved at investere i indekset, hvis man investerede for eksempel 30. april 2024.

Og investerede man før, vil langt de fleste stadig have vundet på deres aktier.

Her har jeg endda taget hensyn til, at indekset er faldet ekstra kraftigt for danske investorer på det seneste, fordi dollaren er svækket over for kronen.

#4 – Din bank klapper i hænderne

Et allersidste element, jeg husker mig selv på, er, at det koster penge, når man køber og sælger aktier.

Derfor er jeg overbevist om, at bankerne sidder og klapper i hænderne over vores alle sammens panikhandler.

Eksempelvis har den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs aldrig fået flere penge ind i biksen end nu, og de gyldne dage skyldes Donald Trumps handelskrig og øgede aktiehandler.

Bankerne indkasserer både kurtage, spread og endda vekselgebyrer ved udenlandske aktier, hver gang du trykker på handelsknapperne.

Selvfølgelig er det helt forståeligt, hvis du sælger aktier, fordi du skal bruge pengene eller har gjort dig større tanker om dit salg – måske ser du en recession lure i horisonten.

Det er bare en helt anden sag at sælge i panik.

Ugens tip …

Denne uges tip er banal, men simpel: Lav en strategi, inden du hopper ind på aktiemarkedet, og mind dig selv om den, når du får lyst til at sælge alt.

Man træffer nemlig ofte nogle halvdumme beslutninger, når man føler sig presset. Det er ligesom at tage i supermarkedet, mens man er hamrende sulten, og pludselig kommer man hjem med en mazarinkage og to citronmåner.

Det er ikke altid super heldigt.

Nyhedsbrevet går på ferie, men vender tilbage 28. april. God påske!

Et bredt flertal af danskerne er enige i, at der skal bruges store milliardbeløb på at styrke forsvaret.

Men hvis politikerne ikke passer på – og finder pengene på en »socialt retfærdig« måde – vælter opbakningen.

Sådan lyder den markante og opsigtsvækkende advarsel fra en af Danmarks mest magtfulde mænd – med over én million lønmodtagere bag sig.

»Hvis hele regningen bliver sendt videre til lønmodtagerne, kan politikerne glemme alt om vores støtte,« siger Morten Skov Christiansen i et interview med Berlingske.

Formanden for FH satte ild i debatten om dansk økonomi, da han i Børsen åbnede for, at en »krigsskat« kan blive nødvendig for at finansiere fremtidens forsvar.

At holdninger brydes på vejen mod et politisk kompromis, er kun naturligt, mener Morten Skov Christiansen.

Men det er »ekstremt skadeligt«, at Liberal Alliance efterfølgende har foreslået at lette skatterne for knap 50 milliarder, nedlægge over 20.000 stillinger i den offentlige sektor og halvere dagpengeperioden.

Det viser, at partiet langtfra er klar til at sidde med »ved voksenbordet«, når der skal tages afgørende beslutninger om Danmarks fremtid.

»Man bliver ikke voksen af at tage et pænt jakkesæt på,« siger Morten Skov Christiansen.

Pas på, Mette Frederiksen

Han voksede op i en fagforeningsfamilie på Amager, ikke langt – målt i afstand – fra hjørnekontoret på tredje sal med panoramaudsigt over Københavns Havn.

Dengang, i 1980erne, var arbejderbevægelsen en fredsbevægelse. Man troede på logikken, at færre våben mindskede risikoen for krig.

Det var derfor utænkeligt for Morten Skov Christiansen, at en samlet fagbevægelse nogensinde ville støtte politiske planer om at øge udgifterne til forsvaret markant.

Alligevel er det virkeligheden anno april 2025.

De danske lønmodtagere forstår nemlig alvoren af og behovet for at beskytte Danmark, påpeger FH-formanden.

»Det er jeg glad for og meget stolt over. For oprustningen er indiskutabelt nødvendig,« siger Morten Skov Christiansen.

Støtten er dog langtfra betingelsesløs.

58 procent af danskerne svarede således for nylig i en Verian-måling foretaget for Berlingske, at oprustningen af Forsvaret ikke må gå ud over velfærden.

Det bør regeringen tage dybt alvorligt, mener Morten Skov Christiansen.

»Jeg har noteret mig, at statsministeren ligger nogenlunde på linje med os. Men holdningen hos de andre regeringspartier bekymrer mig.«

Gammel politik i ny fortælling

Selvom fagbevægelsens gamle venner i Socialdemokratiet sidder for bordenden i regeringen, er Morten Skov Christiansen altså ikke overbevist om, at oprustningen bliver »retfærdigt« finansieret.

Det skyldes især, at Venstre og Moderaterne er uenige med Mette Frederiksen, når det kommer til at bremse den stigende pensionsalder.

Udmeldingen fra Lars Løkke Rasmussen (M) om behovet for at sænke selskabsskatten viser samtidig, at der er stærke interesser på spil.

Ifølge Morten Skov Christiansen kommer det tydeligst til udtryk, når tænketanken CEPOS og de store erhvervsorganisationer blander sig i debatten.

»De vil sende hele regningen videre til lønmodtagerne og samtidig give skattelettelser til egne venner. Det er helt på månen,« siger han.

Er der ikke et reelt behov for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne?

»Danmarks konkurrenceevne er i top, og det skal vi værne om. Men vores selskabsskat er ikke høj sammenlignet med andre lande. Og vores konkurrenceevne er også afhængig af at have et velfungerende velfærdssamfund, for hvis vi ikke kan få vores børn passet og vores ældre plejet, så kan vi ikke gå på arbejde.«

Morten Skov Christiansen anklager derfor de ovennævnte stemmer i debatten for at udnytte situationen til at pakke gamle forslag ind i en krisefortælling.

»Hvis du åbnede en udgave af Berlingske for fem år siden, ville du se CEPOS, Dansk Industri og Liberal Alliance sige præcis det samme, som de gør i dag. Det er ikke ny politik,« siger han.

Hvorfor er det et problem?

»Fordi det vigtigste lige nu er, at vi sikrer folkelig opbakning til oprustningen. Sænker man skatterne for de rigeste og beder lønmodtagerne betale, skaber man kun splittelse.«

Kunne jeg ikke åbne den samme udgave af Berlingske og se FH advare mod skattelettelser og en stigende pensionsalder?

»Det er jo nyt, at en samlet fagbevægelse støtter så store investeringer i Forsvaret. For det er penge, der ikke kan bruges andre steder.«

Hellere gæld end krigsskat

I virkeligheden er det essensen af det hele:

Pengene. Og hvor de skal komme fra.

Men Morten Skov Christiansen vil slet ikke forholde sig til, hvor man kan finde nye kilder til finansiering.

Dermed bakker han også på sin tidligere udtalelse om, at det kan være nødvendigt at indføre en krigsskat.

Det skyldes dels, at ingen endnu kender regningens præcise størrelse – og dels, at det finanspolitiske råderum bliver opjusteret måned for måned.

»Dansk økonomi har forandret sig ufatteligt i en positiv retning. Derfor tror jeg ikke, at det bliver nødvendigt at hæve skatterne,« siger FH-formanden.

Han mener heller ikke længere, at regeringens skattelettelser nødvendigvis skal rulles tilbage, som det også lød i Børsen for bare to måneder siden.

I stedet vurderer Morten Skov Christiansen, at pengene til Forsvaret – og velfærden – allerede findes i råderummet.

»Vi har hele tiden flere penge, end vi troede i sidste måned,« siger han.

Hvis det ikke er nok, mener fagbossen, at Danmark bør optage gæld. Det er en varm politisk kartoffel, men kan sagtens gøres på en ansvarlig måde, påpeger Morten Skov Christiansen.

Er det virkelig en god idé at bruge alle pengene i kassen og optage gæld, når den globale økonomi er så skrøbelig som nu?

»Så længe vi har et velfungerende velfærdssamfund og et konkurrencedygtigt erhvervsliv, er vi rigtig godt rustede.«

FH fortsætter i Socialdemokratiets fodspor

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, undrer sig over, at FH er så kritiske over for partiets forslag om at sænke skatten.

»Det vil jo også komme deres medlemmer til gode. Men fagbevægelsen vil åbenbart hellere det modsatte – at de skal have færre penge til sig selv,« siger han.

Derudover kritiserer han i hårde vendinger det personlige angreb på Alex Vanopslagh, som ifølge Ole Birk Olesen lægger sig i slipstrømmen på retorikken fra Socialdemokratiet.

»Jeg ved virkelig ikke, hvad nogen skal bruge de kommentarer til. Det er useriøst i en vigtig debat at bruge forældede klicheer om jakkesæt, som han sikkert lærte i sin ungdom i DSU,« siger han.

Også hos CEPOS er man meget uforstående over for Morten Skov Christiansens udtalelser, der ifølge tænketankens cheføkonom og underdirektør Mia Amalie Holstein viser en »manglende økonomisk forståelse«.

»En lavere selskabsskat vil øge virksomhedernes investeringer, som vil gøre medarbejderne mere produktive og til sidst betyde højere lønninger – også i det offentlige,« siger hun.

Mia Amalie Holstein påpeger videre, at det netop er nu – i en situation med stor geopolitisk og økonomisk uro – at man bør styrke dansk økonomi til fremtiden.

»Det gør man ved at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.«

En lignende pointe fremhæves af Dansk Industris politiske direktør, Morten Høyer, der fremhæver, at Tyskland og USA sænker selskabsskatten.

»Derfor er det nu, vi skal tage hånd om vores fremtid. Når vi gerne vil have råd til den velfærd, vi alle nyder godt af, er vi nødt at være konkurrencedygtige og forsvare vores position som et attraktivt land at investere og drive virksomhed i,« siger han.

Direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv mener, at Morten Skov Christiansen opstiller en falsk præmis.

»Dansk økonomi har det godt, men vi kan ikke være sikre på, at det varer ved. Lige nu er der kun fokus på, hvordan vi bruger pengene. Vi er også nødt til at fokusere på at finde pengene,« siger den administrerende direktør.

Han og Dansk Erhverv mener nemlig, at en lavere selskabsskat på længere sigt vil give flere penge i statskassen.

»Det er ikke på månen. Det er tværtimod sund fornuft,« siger Brian Mikkelsen.

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Kære Allan Ohms

Du omtalte i brevkassen den 1. marts spørgsmålet: »Hvor går grænsen for pengegaver og familielån?«

Jeg tror, at der er flere, der ikke er sikre på, hvad svaret er, og derfor min kommentar her:

En søn eller datter modtager fra én af sine forældre det afgiftsfri beløb på 76.900 kroner. Herefter får gavegiveren et beløb af samme størrelse fra gavemodtageren, og der oprettes et anfordringslån, som ikke forrentes.

Hvis lånet stadig eksisterer ved arv, skal beløbet da betragtes som et lån – dvs. indgå i boopgørelsen – eller en gave?

Hvis gavegiveren har et økonomisk råderum, der ikke nødvendiggør optagelsen af lånet, vil Skattestyrelsen efter en helhedsvurdering konkludere, at transaktionen udelukkende har til formål at minimere den afgiftsmæssige betaling af enten gaveafgift eller arveafgift, og derfor vil dispositionen blive underkendt.

Konklusionen vil blive, at beløbet bliver betragtet som et passiv i boet, men at beløbet til gengæld belægges med en gaveafgift på 15 procent.

Er du enig?

De bedste hilsner
A.S.

Kære A.S.

Ja, det er jeg enig i. Når jeg ikke svarer så skarpt, som du forventer, skyldes det, at det ikke altid er muligt at afgøre sikkert, hvad der gælder på området. Lad mig give nogle eksempler, som viser, at det ikke er helt enkelt.

Østre Landsret (UfR 2023.5064) har taget stilling til problematikken:

Afdøde havde udstedt 17 gældsbreve til to børn og et barnebarn med et samlet lånebeløb på 2.814.700 kroner. Det beløb var fratrukket boopgørelsen. Afdøde havde fra 2015 til 2022 udbetalt gaver/arveforskud til sine børn og i dele af perioden også til et barnebarn. I tilknytning til udbetalingen var der fra modtageren af pengene ydet lån til afdøde, der i al væsentlighed modsvarede værdien af den gave, som vedkommende havde fået af afdøde.

Ifølge de gældsbreve, der var udfærdiget, forrentedes lånene ikke og forfaldt på anfordring, og der var ikke betalt afdrag på gælden. Skifteretten lagde til grund, at alle handlinger og transaktioner var sket i tæt tidsmæssig sammenhæng.

Skifteretten fandt ikke, at afdøde havde påtaget sig en reel gæld til de to arvinger og barnebarnet, og forhøjede bobeholdningen med 2.814.700 kroner. Østre Landsret var enig i, at gældsforpligtelserne under de anførte omstændigheder ikke stammede fra virkeligt ydede lån, og at de derfor ikke kunne fratrækkes i boet.

Lad mig folde det ud med et par ord mere 

Det fremgår af boafgiftslovens § 13 stk. 3, at gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i gaveafgiftskredsen nævnte personer eller over for sin ægtefælle, ikke kan fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer.

I samme gade var en anden sag i Østre Landsret (TFA 2024.260):

Afdøde, der døde i 2021, havde udstedt gavebreve med pant i fast ejendom til sine to døtre med det årlige afgiftsfri beløb fra 2001 til og med 2019 og til et barnebarn fra 2005 til og med 2019 med henholdsvis i alt 1.083.500 kroner, 1.083.500 kroner og 887.100 kroner. Det fremgik af gavebrevene, at gavebeløbene blev givet med håndpant i afdødes ejendom.

Fordringerne var ikke tinglyst, og der var ikke sket forrentning af beløbene. Der var på intet tidspunkt sket udbetaling i henhold til gavebrevene. Afdøde havde i 2003 skrevet et brev indeholdende »… uddybende og klargørende bilag til gavebreve udfærdiget af mig …«. Det fremgik heraf blandt andet, at gavebrevene kunne tvangsfuldbyrdes, og at vilkårene skulle gælde for alle givne og fremtidige gavebreve.

Bobestyrer medtog ikke gavebrevene som passiv i boopgørelsen, hvilket en arving indbragte for skifteretten. Først skifteretten og siden landsretten fandt, at der ikke var tale om gældsforpligtelser, der kunne medtages som passiv i boopgørelsen, jf. herved boafgiftslovens § 13, stk. 3.

Nogle gange går det så den anden vej

Vestre Landsret har i en afgørelse (UfR 2023.5566) bestemt, at der i den afgiftspligtige bobeholdning i et dødsbo kunne fratrækkes en million kroner svarende til en del af en gave, der ikke var overført til modtageren, men som måtte anses for virkeligt ydet.

Ved gavebrev af 26. november 2015 ydede afdøde en gave til sin søn. Det fremgik af gavebrevet, at gaven udgjorde et kontant beløb på tre millioner kroner, og at afdøde skulle betale gaveafgiften af beløbet med i alt 450.000 kroner. Det fremgik af kontoudtog, at afdøde 9. december 2015 havde betalt 450.000 kroner med posteringsteksten »Gaveafgift«, og at hun 30. december 2015 havde overført to millioner til modtageren ved to overførsler. Gavegiver døde i 2020. Der blev i boopgørelsen medtaget en post på en million kroner under passiverne, og det var anført, at beløbet vedrørte »Gæld til H, rest ifølge gavebrev«.

Skattestyrelsen godkendte værdiansættelsen i boopgørelsen. Skifteretten forhøjede boafgiften med henvisning til, at der ikke var mulighed for at fradrage gavebeløbet på en million kroner, idet afdøde havde beholdt den fulde rådighed over restgavebeløbet på beløbet, og skifteretten fandt ikke, at gældsforpligtelsen blev modsvaret af et virkeligt ydet lån og/eller vederlag for andre præstationer.

Efter sagens oplysninger – herunder navnlig, at der kort tid efter gavebrevets underskrift var betalt gaveafgift af beløbet på tre millioner kroner, ligesom to millioner kroner af gaven var blevet givet – fandt landsretten, at gaven måtte anses for virkeligt ydet.

Som følge heraf kunne der i den afgiftspligtige bobeholdning fratrækkes en million kroner svarende til den del af gaven, der ikke var ydet. Landsretten ophævede herefter skifterettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten med henblik på fornyet beregning af boafgiften.

Derfor er mit råd, at man skal tage en konkret snak med familiens advokat, før der disponeres.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

DreistStorgaard Advokater

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk eller udfyld nedenstående formular:

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer dropper udviklingen af sin vægttabsmedicin Danuglipron.

Det skyldes en leverskade hos en patient i et fase 3-studie, skriver Pfizer i en børsmeddelelse ifølge MarketWire.

Pfizer skriver, at skaden kan skyldes lægemidlet.

Ifølge Pfizer selv blev problematikken løst, efter at den pågældende patient ikke længere tog medicinen.

- Efter en gennemgang af alle oplysninger, herunder alle kliniske data, der er genereret til dato for Danuglipron og de seneste input fra myndighederne, har Pfizer besluttet at indstille udviklingen af molekylet.

Den samlede frekvens af forhøjede levertal i studiet er dog på niveau med godkendte midler i samme klasse af lægemidler.

Over 1400 personer deltog i studiet. Det fremgår af meddelelsen.

I kølvandet på nyheden steg danske Novo Nordisks aktie med omkring 1,5 procent, skriver MarketWire.

Ved børsluk var Novo Nordisks aktie steget med 3,7 procent til 435,85 kroner. Størstedelen af dagens stigning kom dog før nyheden om Pfizers vægttabsmiddel.

Pfizer skriver i meddelelsen, at hjerte-kar-sygdomme og stofskifte-sygdomme fortsat er vigtige områder.

Derfor planlægger man stadig at forsøge at udvikle lægemidler, som kan fylde kritiske huller i behandling af patienter.

Pfizer vil på et senere tidspunkt præsentere sine data fra udviklingen af Danuglipron.

Generelt er der stor konkurrence på markedet for vægttabsmedicin.

Ud over danske Novo Nordisk har amerikanske Eli Lily også haft stor succes med vægttabsmidler.

/ritzau/